Det er regnfuld, kold og mørk
onsdag morgen. Klokken er 8.00, og Lars Allan er lige mødt ind på sit arbejde
på AIAG museum. AIAG museum er et kreativt dagtilbud for brugere med særlige
behov, hvor brugerne bliver anset som medarbejdere. Lars Allan går op af den
lange trappe, som fører op til medieværkstedet. Han går hen til sin sædvanlige
computer og tænder den. I dag er der ekstra travlt pga. en stor ordre, så det
vrimler med mennesker over det hele. Lugten af sved, kaffe og varme computere er
ekstra intens denne dag. Lars Allan bliver forstyrret af de irriterende
tastetur lyde fra computerne og klik lyde fra musen og føddernes trampen.
Dorthe, som er tilknyttet medieværkstedet, kommer glad og smilende forbi Lars
Allan og siger godmorgen. Hun kan godt fornemme på ham, at han er lettere irriteret,
da han svarer surt godmorgen og kigger ned i gulvet. Hun forsøger at virke
forstående, anerkendende og spørgende ved at sige: ”Jeg kan se, at du er i dårligt humør. Er det noget, du gerne vil snakke
om?”, men det afviser Lars Allan koldt. Han er nemlig optaget af ordren,
som venter. Dorthe vælger at gå fra ham og lade ham være i fred, så der ikke
bliver udløst en konflikt. Arbejdet på medieværkstedet er meget fokuseret og
koncentreret. Alle medarbejderne ønsker at fuldføre deres arbejde og give
kunderne et godt produkt. Lars Allans bedste ven Patrick løber rundt i lokalet
og forsøger at lette stemningen med lidt sjov. Det forstyrrer Lars Allan. Han
mumler til sig selv: Ӂh, hvad er det, du
laver? Du er så dum!”. Patrick fortsætter alligevel.
Patrick bemærker, at Lars Allan
virker sur og trist. Han vælger derfor
at henvende sig til ham og forsøger at gøre ham glad igen. Han siger grinende:
”Så kom dog i gang, dit sløve æsel!”.
Men det viser sig at være en meget uheldig bemærkning netop denne dag. Lars
Allan farer op og bliver helt hysterisk over Patricks bemærkning og hamrer
hånden ned i bordet. ”Du skal ikke snakke
sådan til mig Patrick, det er altså ikke sjovt!?”. Patrick bliver irriteret
og siger: ”Du skal ikke hamre din hånd
ned i bordet og råbe af mig” og kaster med en bunke papir. Dorthe ser
situationen og går direkte hen og siger: ”Jeg
kan se, I er sure på hinanden. Hvorfor er I det?”. Patrick svarer: ”Jamen jeg gjorde ikke noget. Jeg prøvede
bare at gøre ham glad”, og løber grædende ud i køkkenet. Dorthe spørger
Lars Allan:” Jeg kan se på dig, at du er
ked af det. Vil du med hen til Patrick, så vi kan finde en løsning på
problemet.” Lars Allan går med på
Dorthes forslag, og de går ud for at finde Patrick. Lars Allan kan allerede
mærke den dårlige samvittighed komme op i ham. Han kan mærke, at det bare er en
dårlig dag, og nu er Patrick også ked af det. Lars Allan går med Dorthe ud i køkkenet,
hvor de finder Patrick siddende på en stol med tårerne trillende ned af
kinderne. Lars Allan kan hurtigt se, at Patrick er meget ked af det. Dorthe
siger til Lars Allan: ”Jeg kan se, at du
blev ked af Patricks kommentar tidligere. Kan du fortælle, hvorfor du blev sur
og ked af det? Vi vil rigtig gerne lytte til, hvad du har at sige.” Han beslutter sig for at fortælle om
grunden. Han fortæller, at dagen forinden havde Nanna aflyst en gammel aftale
om at spise ude onsdag aften. Det havde han taget meget tungt og var blevet
både ked af det og vred. Hele aftenen havde de en stor diskussion om det, og
desuden havde han også den store ordre fra arbejdet i hovedet, som forstyrrede
ham en del. På bostedet havde de egentlig fået snakket med pædagogerne derfra
om situationen, men han kunne bare stadig godt mærke, at han var ked af det.
Dorthe vælger for det første at
forklare Lars Allan, at arbejdet ikke skal gå ud over hans privatliv.
Selvfølgelig er det et arbejde, men alligevel skal der være plads til en dårlig
dag, og så må ordren vente. Det skal være hyggeligt og sjovt at være her. Til
at starte med lytter Lars Allan ikke rigtig til Dorthe, men det opfatter hun
hurtigt, idet han virker meget fraværende. Men efterhånden kan han godt forstå,
hvad hun siger. Dorthe er meget
imødekommende overfor Lars Allan og lytter oprigtigt til, hvad han har at sige.
Dorthe siger: ”Jeg er glad for, at du
fortæller os, hvordan du har det, og hvad der er galt, siden du er sur og ked
af det. Så kan vi finde frem til en løsning og snakke om det. Jeg skal nok være
mere opmærksom på, at arbejdet ikke skal fylde for meget i jeres hverdag. I
skal have en god oplevelse ved at være her”. Patrick løber op mod Lars
Allan og giver ham et kæmpe kram og siger til Lars Allan: ”Det gør slet ikke noget, at du blev sur på mig. Jeg kan godt forstå
dig. Piger er så dumme nogle gange”. De griner sammen.
Efterfølgende går Lars Allan og
Patrick sammen ind i medieværkstedet med armen omkring hinanden og sætter sig
ved deres computere. De hygger sig og arbejder videre sammen med ordren.
Dorthe står tilbage i køknet og
tænker over hændelsen. Den giver anledning til refleksion, idet hun ikke ønsker
at medarbejderne på AIAG museum skal blive frustreret og stresset over arbejdet. Hun tænker at tage
emnet op til næste personalemøde.