Inspiration og kreativitet

I fredags var vi på et interessant besøg på et dagtilbud for mennesker med særlige behov for at finde inspiration til vores fortælling. Vi fik et godt indblik i, hvordan dagligdagen foregik, og hvordan brugerne brugte stedet som frirum. Dagtilbuddet giver brugerne plads til at være kreative og udvikle sig. Deres færdige produkter bliver solgt i deres egen butik og som bestillingsvarer. Under besøget tog vi lidt billeder derfra, som ses nedenfor.

   

En lille hverdags fortælling

Det er en torsdag eftermiddag, Magnus på 5 og hans faster sidder i sofaen og hygger, med slik og cola. Der er en stille og rolig og hyggelig stemning i stuen. Magnus begynder pludselig at slå på hans fasters arm, fasteren siger til ham at han skal holde op med det, fordi det gør ondt og at man ikke skal slå på andre mennesker. Så siger Magnus, det er jeg ligeglad med, jeg slår når jeg vil, og Magnus bliver ved med at slå. Fasteren siger til Magnus at hun gerne lige vil fortælle ham en lille historie, fra hendes egen barndom i skolen. Magnus sidder lige så stille og høre efter. Fasteren fortæller at da hun var barn, der kunne hun huske at der var en lille dreng, som altid slog de andre børn og altid lavede ballade, og det endte det med at ingen andre børn ville lege med den lille dreng, fordi at de gad ikke lege med en, der altid skulle slå og drille. Magnus synes pludselig at det var meget spændende at høre om, han spørger fasteren om hvad der så skete med ham den lille dreng. Fasteren siger at den lille dreng begyndte at lære at man ikke skulle slå på andre, fordi så var der jo ingen der gad at lege med ham, så drengen holdte op med at slå og fik en masse gode venner der gerne ville lege med ham igen. Magnus kigger med store øjne på fasteren og siger, ej faster det var synd for drengen, men godt at han stoppede med at slå, så han fik nogle venner igen. Fasteren kunne se at Magnus tænkte over den lille historie, og opførte sig pænt resten af dagen.

Modellervoks

Jeg besluttede mig en onsdag formiddag i vuggestuen for at give børnene en sanselig oplevelse. Derfor blev der sat nogle bord sammen på legepladsen med en farverig voksdug ovenpå, så børnene havde ekstra mulighed for at eksperimentere med modellervoksen. Modellervoksen er delt op i store klumper, hvori der er blevet tilsat farvestoffer, så det hele ser meget mere indbydende og farverig ud. Vi starter to voksne med at sætte os ned ved bordet og lege med modellervoksen, og efterhånden kommer der det ene barn efter det andet og leger med. Nogle af børnene er rigtig glade og kommer med glædesudbrud, og nogle børn er mere forsigtige og starter med nysgerrigt at iagttage de andre små børn inden de selv sætter deres små fingre i modellervoksen.

Efter en 15min hvor vi har leget med modellervoksen, kommer en dreng med sin mor i hånden og iagttager de andre børn. Jeg spørger drengen, om han kunne tænke sig at lege modellervoksen, men han virker skræmt og skynder sig at træde et par skridt tilbage og griber sin mor om benet og ryster på hovedet. En anden voksen tager imod drengen og hjælper ham over i sandkassen, hvor han leger med skovl og spand i sandet.

I løbet af en 10min kigger han oftere over til de andre børn ved bordet og virker mere nysgerrig. Han rejser sig op og nærmer sig stille og roligt os andre. Han stiller sig ved siden af mig og peger på modellervoksen. Jeg kigger på ham og smiler og rækker min hånd ud til ham og han tager imod min hånd. Drengen starter med at kigge på mig lege med modellervoksen og griner. Lidt efter lidt bliver han mere modig og griber selv fat i modellervoksen og river det fra hinanden og sætter det sammen igen og lader modellervoksen glide sig mellem sine fingre. Han syntes det er rigtig sjovt og griner højlydt med de andre børn om bordet.

Denne episode gør, at jeg tager glad hjem fra arbejde og stadig den dag i dag smiler af den.

Carolines udvikling

Der er kommet en ny pige, Caroline, i børnehaven. Hun er startet på marinehønestuen sammen med de andre børn i 2 til 3 årsalderen. Den stue var tilknyttet til pædagogen Lone. Caroline var tilbageholdende, genert og deltog ikke aktivt i lege med de andre børn. Hun var heller ikke særlig selvhjulpen, og kunne ikke tørre sig selv efter hun havde tisset, tage flyverdragt på eller skære sin mad over selv.
Caroline savnede sin mor, følte sig ikke tryg eller sikker i børnehaven, og havde svært ved at rumme alle de nye mennesker, oplevelser og krav der var til hende.
Til at begynde med hjalp Lone hende med alt det hun ikke kunne selv, men efter Caroline havde gået i børnehaven i nogle uger, begyndte Lone at fortælle hende hvordan hun skulle gøre, og sluttede af med at sige “Nu kan du prøve selv, og når du har det, vil jeg gerne hjælpe dig med det du ikke kan.”
Stille og roligt kunne Caroline mere og mere selv, og i takt med at hun kunne det, åbnede hun sig også overfor både børn og voksne. 

En hverdagskonflikt

Det er onsdag eftermiddag, og der er kun 7 børn tilbage på grøn stue. Peter, Lise og Louise leger far, mor og børn i dukkekrogen, mens Simon, Maja og Malte sidder i hyggehulen og læser en ”Postmand Per”-bog. Der er stille og roligt, indtil Mikkel pludselig går hen og vælter en kasse fyldt med magneter. Pædagogen Hanne siger, at han skal rydde det hele op igen, men Mikkel nægter og smider sig hysterisk på gulvet. Hanne sætter ham på en stol og fortæller ham, at han skal blive siddende der, indtil han vil rydde magneterne op. Mikkel fortsætter med at være hysterisk og råber og skriger, at han ikke gider.  Han vil hellere lege. I smug forsøger han at gå fra stolen, uden at Hanne opdager det. Men Hanne holder øje, så hun sætter ham tilbage på stolen gentagende gange. Hun forsøger at fortælle ham, at hun gerne vil hjælpe ham med at rydde op, men han fortsætter bare med råbe og skrige. Hun vælger at flytte ham ind i et andet rum og lade ham skrige færdig derinde, så de andre børn ikke bliver mere forstyrret end, hvad nødvendigt er. Efter lidt tid siger Mikkel pludseligt, at han gerne vil rydde det op, så han kan lege med Peter, Lise og Louise i dukkekrogen.  

DKK (Dansk, Kultur og Kommunikation) 12/2-2014

DKK er et fag blandet af dansk, kultur og kommunikation. Den 12/2-2014 havde vi faget DKK første gang. Vi snakkede og diskuterede meget det narrative og om fortællinger og livsfortælling.

Vigtigheden af fortællinger:

Fortællinger har betydning for børns udvikling og læring: 

Den personlige udvikling og sociale udvikling samt den sproglige udvikling.

Lene Brok fremhæver at den mundtlige fortælling er et stærkt interaktivt medie, som har indvirkning på fællesskab, nærvær og samhørighed. 

Forskellige fortællingstyper:

Den Æstetiske fortælling - Fiktion og kunst og er mere intenderet og fokuseret. Genre bestemt struktur og form.

Hverdags fortællinger, livs fortællinger og praksis fortællinger - ofte vilkårlige, fortælleren søger efter mening og identitet. 

Både hverdags og æstetiske fortællinger rummer mange af de samme egenskaber.