Caroline savnede sin mor, følte sig ikke tryg eller sikker i børnehaven, og havde svært ved at rumme alle de nye mennesker, oplevelser og krav der var til hende.
Til at begynde med hjalp Lone hende med alt det hun ikke kunne selv, men efter Caroline havde gået i børnehaven i nogle uger, begyndte Lone at fortælle hende hvordan hun skulle gøre, og sluttede af med at sige “Nu kan du prøve selv, og når du har det, vil jeg gerne hjælpe dig med det du ikke kan.”
Stille og roligt kunne Caroline mere og mere selv, og i takt med at hun kunne det, åbnede hun sig også overfor både børn og voksne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar