En lille hverdags fortælling

Det er en torsdag eftermiddag, Magnus på 5 og hans faster sidder i sofaen og hygger, med slik og cola. Der er en stille og rolig og hyggelig stemning i stuen. Magnus begynder pludselig at slå på hans fasters arm, fasteren siger til ham at han skal holde op med det, fordi det gør ondt og at man ikke skal slå på andre mennesker. Så siger Magnus, det er jeg ligeglad med, jeg slår når jeg vil, og Magnus bliver ved med at slå. Fasteren siger til Magnus at hun gerne lige vil fortælle ham en lille historie, fra hendes egen barndom i skolen. Magnus sidder lige så stille og høre efter. Fasteren fortæller at da hun var barn, der kunne hun huske at der var en lille dreng, som altid slog de andre børn og altid lavede ballade, og det endte det med at ingen andre børn ville lege med den lille dreng, fordi at de gad ikke lege med en, der altid skulle slå og drille. Magnus synes pludselig at det var meget spændende at høre om, han spørger fasteren om hvad der så skete med ham den lille dreng. Fasteren siger at den lille dreng begyndte at lære at man ikke skulle slå på andre, fordi så var der jo ingen der gad at lege med ham, så drengen holdte op med at slå og fik en masse gode venner der gerne ville lege med ham igen. Magnus kigger med store øjne på fasteren og siger, ej faster det var synd for drengen, men godt at han stoppede med at slå, så han fik nogle venner igen. Fasteren kunne se at Magnus tænkte over den lille historie, og opførte sig pænt resten af dagen.